1988 i billeder

På siden Photojojo var der en, der foreslog, at lave en billedserie over det år, hvor man blev født, så det har jeg tænkt mig at gøre. Jeg vil derfor bringe en række billeder, jeg har støvet op på bl.a. Google, der fortæller lidt om, hvad der skete i 1988.

Apple sender Macintosh IIx på gaden. Den havde en 16 MHz processor, ingen RAM (kunne udvides op til 128 MB) og en harddisk på 40-80 MB. Maskinen kostede $7,769 (omkring 40.000 kr.)

Metallica udgiver …And Justice For All, der bl.a. indeholder numrene One, Eye of the Beholder og Dyers Eve.

Céline Dion vinder det internationale Melodi Grand Prix med sangen Ne Partez Pas Sans Mois. Hun stiller op for Schweiz, selvom hun er canadier.

Vi møder for første gang John McClane i Die Hard. Filmen gav i øvrigt også debut til Alan Rickman, der senere har brilleret i bl.a. Harry Potter-filmene som Severus Snape.

Freddie Mercury udgiver sammen med Montserrat Caballé albummet Barcelona. Titelnummeret blev valgt til slagsang for OL i Barcelona i 1992 – 10 måneder efter Freddies død.

Anne Linnet udgav albummet Jeg er jo lige her, der i 2007 blev valgt af GAFFA som en af 12 milepæle i dansk musik. Albummet indeholder klassikere som bl.a. Tusind stykker, Kærlighedens farer, Du drømmer og Forårsdag.

I 1988 stiftede vi for første gang bekendtskab med Jydekompagniet, der bestod af Finn Nørbygaard og Jacob Haugaard, der drog ud på gakkede løjer sammen.

Christian Kampmann blev i 1988 dræbt af sin elsker Jens Michael Schau i sit sommerhus på Læsø. Kampmann er mest kendt for bøgerne om familien Gregersen.

Los Angeles Lakers vandt NBA-mesterskabet med 4-3 over Detroit Pistons. På billedet ses James Worthy, der blev valgt til Finals MVP. Han står her overfor Dennis Rodman. På Lakers-holdet var der også Kareem Abdul-Jabbar og Magic Johnson.

Roy Orbison døde d. 6. december af et hjerteslag, 52 år gammel.

Bille August vandt en Oscar for Bedste udenlandske film med Pelle Erobreren.

Bluesmusikeren Son House dør, 86 år gammel.

Supergruppen Travelin Wilburys dannes. Gruppen består af (fra venstre) Bob Dylan, Jeff Lynne, Tom Petty, George Harrison og Roy Orbison.

TV 2 sender for første gang d. 1. oktober 1988 og bryder derved DR’s monopol.

Holland vinder EM med 2-0 over Sovjetunionen. Ruud Gullit og Marco van Basten scorer i finalen. Danmark er noteret for 0 point og en målscore på 2-7. Michael Laudrup og Flemming Povlsen scorer en kasse hver.

Postet den 15. april 2010
Kategori: Nostalgi
Tags:
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google Bookmarks
  • Twitter
  • LinkedIn
  • Technorati