Skrevet d. 11. april 2012 i kategorien Generelt // Efterlad en kommentar
Så kom afslutningen på fasten. Den ligger som bekendt skærtorsdag, men da jeg ikke har været hjemme siden, så kommer der først en lille opsummering i dag.
Det har været interessant at afprøve forskellige retter uden kød og mælkeprodukter, men det har godt nok været svært at tænke nyt hele tiden, og jeg vil sige, at det specielt har været svært at undvære ost til de forskellige gode italienske pastaretter.
Jeg fejrede afslutningen på fasten ved at tage på Seniorkursus Sletten med ca. 450 glade deltagere i alderen 14-19 år og 130 medarbejdere. Langfredag mens deltagerne og deres instruktører havde gruppernes døgn, kunne alle andre medarbejdere nyde dette fantastiske måltid bestående af bl.a. rødvinsmarineret lammekølle og portermarineret kronvildt. Det smagte himmelsk!
Skrevet d. 29. februar 2012 i kategorien Generelt // Efterlad en kommentar
Her er lige endnu en opdatering på vores lille fasteprojekt. Vi har fået virkelig god mad den sidste uges tid, så jeg tænkte, at jeg lige ville dele nogle eksempler med jer.
Først har vi tomatsuppe med suppehorn. Suppehornene er fuldkornspasta og er som resten af ingredienserne økologiske. Den hvide klat i suppen er faktisk lidt snyd, da creme fraiche jo går under mælkeprodukter, men vi havde en rest stående i køleskabet og vi smider altså ikke mad ud.
Den næste ret er en af min storesøsters påfund. Den består af linser, kartofler og hakkede tomater. Brødet er meget tyndt og friturestegt. Dertil lidt guacemole med bønner.
Kartoffelsuppe er jo også en klassiker. Igen har jeg snydt lidt og tilsat en klump creme fraiche. Det er igen den samme rest, vi havde i køleskabet. Ellers består suppen af kartofler, porrer og jordskokker.
Rejecocktail er en ægte 80′er klassiker.
Risotto med romanesco broccoli. Risotto kan sagtens laves uden parmesan, selvom det selvfølgelig gør retten endnu mere lækker.
Skrevet d. 23. februar 2012 i kategorien Generelt // Efterlad en kommentar
Som de fleste ved, så var det i søndags fastelavn, der markerer starten på 40 dages faste inden påske. Fasten er en katolsk tradition, så derfor er der stort set ingen danskere, der holder faste. Men min søster, Thea, og jeg har sat os for at prøve at faste på traditionel vis – sådan da. Fasten begynder med askeonsdag, der i år var d. 22. februar.
I fasten må man ikke spise kød (fisk undtaget), mælkeprodukter, hvidt mel og egentlig måtte man også kun indtage ét måltid om dagen. Vi vil ikke gå helt så strengt og asketisk til værks, da vi ikke mener, det gavner eksperimentet. Vi har dog sagt nej til kød, mælkeprodukter og hvidt mel – med enkelte undtagelser. Mælk til morgenmaden vil vi nødig undvære, så den bibeholder vi og det hvide mel kommer i brug d. 6. marts, hvor jeg har fødselsdag – alt andet ville være lidt for kedeligt.
Vi har ydermere sat grænsen til hjemmets fire vægge, så fasten gælder kun, når vi spiser hjemme. Det ville være for svært og træls at skulle regulere, når man spiser hos andre. Eksperimentet har karakter af, at vi vil prøve at se, om vi kan finde på nok spændende retter at lave indtil påske og der er også den økonomiske side – det kunne jo være sjovt at se, om vi kunne spare lidt. Læs videre »
Skrevet d. 23. december 2011 i kategorien Foto, Generelt // Efterlad en kommentar
Dette er mit julekort. Jeg har valgt at vise de billeder fra 2011, der bedst beskriver mit år.
Klik videre for at se alle billederne. Læs videre »
Skrevet d. 26. oktober 2011 i kategorien Generelt
Det er nu aldrig dårligt med sådan en anretning til aftenskaffen.
18. juni 2011
Den som tvivler
på sin sag
han er slagen
før sit slag.

Alt indhold på denne side er udgivet under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 2.5 Danmark Licens.
Denne side er bygget på Wordpress 3.3.2 og Foundation fra ZURB