— Kræn Bech-Petersen

Året i billeder

Dette er mit julekort. Jeg har valgt at vise de billeder fra 2011, der bedst beskriver mit år.

Thea blev uddannet cand.arch. i januar. Som I kan se på billedet, så var det en glad og lettet arkitekt, der kom ud fra eksamenslokalet.

Fred Voltage til Emergenza på Voxhall i Aarhus. Et af mine første koncertfotos – og helt sikkert ikke det sidste. Se flere billeder her.

Sculpture by the Sea i Aarhus i juni. Se flere billeder her.

Fotograf til Owen Luft Kånsert i Nordenskov. Stor oplevelse. Se alle billederne her. Jeg kan desværre ikke tage æren for alle, men jeg er meget tilfreds med det samlede resultat.

Besøg af H.M. Dronning Margrethe på FDFs Landslejr, hvor der var over 12.000 deltagere. Se flere billeder her.

Mini-tur til Paris. Var sendt afsted for at stille en computerstand op, men havde også tid til at være turist. Se flere billeder her.

Sandskulpturfestival i Søndervig. Årets tema var “Det gamle Rom”, og der var nogle rigtig flotte skulpturer.

Scott Kelby’s Worldwide Photo Walk d. 4. oktober. Var med en gruppe fotografer på tur rundt i Den Gamle By. Mit bedste skud fra den dag var af disse to englebasser. Se flere billeder her.

Steve Jobs – 1955-2011. Steve vil blive savnet.

Steve Jobs by Walter Isaacson. Kan varmt anbefales til alle kreative personer.

FDF Seniorkursus Sletten i uge 42. Havde en gruppe på 20 unge mellem 15-19 år, der beskæftigede sig med slaveri i de amerikanske sydstater – og vi lavede selvfølgelig mad over bål.

Elevstævne på Silkeborg Højskole. Det er altid dejligt at være på højskolen, men elevstævnet er nu noget helt særligt. Denne gang med over 500 deltagere. Se flere billeder her.

Skatteøen med Helle Amatør Teater Samvirke. Her ser vi Jim Hawkins, John Silver og en flok pirater. Jeg spillede guitar i orkestret. Se flere billeder her.

Min nevø Hektor, der er 4 år.

Min niece Astrid på 2 år. Astrid skal være storesøster til januar. Dejligt!

Hektors lillebror Otto, der kom til verden 4. marts og blev døbt i juli.

Hele den glade familie. Stående fra venstre: (far, Sidsel (med nevø i maven), Jens (Sidsels mand), Mikkel med Otto, Rikke (Mikkels kæreste), mor, Laust, Anne Helene (Lausts kæreste). Siddende: undertegnede, Hektor, Thea og Astrid.

Rigtig glædelig jul og godt nytår! De bedste ønsker til dig og din familie. /Kræn

0 comments
Submit comment