Grinchen – Julen er stjålet

Indtil jul vil jeg hver dag komme med en julefilmanbefaling. Jeg er ikke filmanmelder, men jeg elsker julefilm, så listen bliver ukritisk, klichéfyldt og sikkert alt for meget for de fleste.

Grinchen bliver mesterligt spillet af Jim Carrey.

Grinchen er kommet i flere udgaver, men her vil jeg udelukkende fokusere på filmen fra 2000 med Jim Carrey i hovedrollen.

Allerede i begyndelsen af filmen, føler jeg mig godt tilpas. Anthony Hopkins er fortælleren, der med sin fantastiske stemme leder os hen til byen Whoville, hvor alle de juleglade Hvem’ere bor. Udenfor byen bor Grinchen på Skraldebjerget og han hader jul. Han dukker dog af og til op i byen, hvor han i forklædning render rundt og laver ravage.

Den idealistiske lille pige, Cindy Lou Who, synes, at julen er blevet for materialistisk. Hun har svært ved at finde meningen med jul, men efter at have mødt Grinchen, undersøger hun hans fortid. Det leder hende til at nominere Grinchen til Holiday Cheermeister. Grinchen er ikke selv vild med ideen, men hun får overbevist ham om, at han skal deltage i festlighederne.

Derfra begynder det at gå galt for festlighederne, for Grinchen falder tilbage i sit gamle mønster med at ødelægge og spolere julefesten, og julenat ender det sågar med, at Grinchen stjæler julepynt, julegaver og juletræer.

Grinchen bliver mesterligt spillet af Jim Carrey, og alene den præstation er nok til at se filmen. Hans mimik og kropssprog passer perfekt til denne kejtede, usikre, vrede og dybt misforståede karakter, som Grinchen er. Filmen vandt en Oscar for bedste makeup, og man må sige, at Jim Carrey er sminket til ukendelighed.

Filmen kan sagtens ses med børn, selvom Grinchen er lidt en mørk karakter, men den skal ses på engelsk, så børnene skal helst kunne en smule engelsk for at følge med.

” 4:00, wallow in self-pity. 4:30, stare into the abyss. 5:00, solve world hunger, tell no one. 5:30, jazzercize; 6:30, dinner with me. I can’t cancel that again. 7:00, wrestle with my self-loathing. I’m booked. Of course, if I bump the loathing to 9, I could still be done in time to lay in bed, stare at the ceiling and slip slowly into madness.”

Grinchen

“What is that stench? It’s fantastic.”

Grinchen

“If you utter so much as one syllable, I’LL HUNT YOU DOWN AND GUT YOU LIKE A FISH! If you’d like to fax me, press the star key.”

Grinchen
Udgivet
Kategoriseret som Jul, Julefilm

Arthurs julegaveræs

Indtil jul vil jeg hver dag komme med en julefilmanbefaling. Jeg er ikke filmanmelder, men jeg elsker julefilm, så listen bliver ukritisk, klichéfyldt og sikkert alt for meget for de fleste.

Arthur vil ikke lade et eneste barn i stikken og besvarer gerne tusindvis af breve.

Arthurs julegaveræs (eng. Arthur Christmas) er en animationsfilm fra 2011. Arthur er søn af julemanden og har ansvaret for at besvare de mange breve, der hvert år kommer til julemanden. Arthurs bror, Steve, er ansvarlig for kontrolrummet og at alt forløber planmæssigt på julemandens rute. Steve har fornyet og teknologificeret julemandens kane og gaveuddeling og er derfor favorit til at overtage posten efter sin far, der har været ude på 70 missioner.

Julemanden beslutter sig dog for at blive et år mere og i al virakken og fejringen af den succesfulde mission, opdager Arthur og Steve, at et barn er blevet glemt. Julemanden og Steve vælger ikke at gøre noget, da de ikke anser det for at have nogen betydning, men Arthur giver ikke op, og sammen med sin bedstefar får Arthur startet den gamle kane med rensdyr for at redde julen.

Man skulle tro, at den mission hurtigt ville være klaret, men undervejs farer de vild, mister både kane og rensdyr og bliver også beskudt. Det ender dog med – nej, det må du hellere selv se.

Arthurs julegaveræs er med på listen, da det er et anderledes greb om julemanden og julemandens job. Jeg tror, at rigtig mange børn vil synes, det er sjovt, at nisserne nærmest er blevet til en slags ninja-agenter, der sniger sig rundt og har alle mulige fede værktøjer til at aflevere gaver med.

Den danske udgave er med Vicki Berlin, Helle Hertz, Nis Bank-Mikkelsen, Christian Fuhlendorff og Lars Knutzon. Ser du den uden børn, så kan den engelske udgave også anbefales. Her finder vi James McAvoy, Bill Nighy, Imelda Staunton, Hugh Laurie, Jim Broadbent og Michael Palin på rollelisten.

Udgivet
Kategoriseret som Jul, Julefilm

Miraklet på Manhattan

Indtil jul vil jeg hver dag komme med en julefilmanbefaling. Jeg er ikke filmanmelder, men jeg elsker julefilm, så listen bliver ukritisk, klichéfyldt og sikkert alt for meget for de fleste.

Kris Kringle spillet af Richard Attenborough over for pigen Susan spillet af Mara Wilson.

Det er svært ikke at blive i julestemning, når man ser Richard Attenborough som Kris Kringle, Babo Natale, Father Christmas, Santa Claus eller bare Julemanden.

Filmen fra 1994 er en genindspilning af den oprindelige film fra 1947, der vandt 3 Oscars. 1994-udgaven har stort set samme handling, men de to konkurrerende stormagasiners navne er ændret, da Macy’s ikke ville være med igen og Gimbels var gået konkurs i 1987.

Kris Kringle får arbejde som julemand i et stormagasin, da den tidligere julemand var fuld på jobbet. Kris Kringle gør det rigtig godt som julemand, og flere børn begynder at tro, at han er den rigtige julemand. Altså bortset fra 6-årige Susan. De opbygger dog et venskab, da Kris også bliver barnepige for Susan.

Kris bliver arresteret en aften for at have overfaldet en mand på gaden. Det viser sig at være den fordrukne julemand, der vil have hævn. Derefter køres en retssag, hvor det skal bevises, at Kris er den rigtige julemand. Advokaten Bryan får hjælp af Susan, og mon ikke det ender godt?

Jeg synes, at filmen er god til at sætte stemningen. Det er en hjertevarm film om et barn, der har mistet sin tro på julemanden pga. en lidt for rationelt tænkende mor, og hvordan den tro kommer tilbage. Filmen er en kærkommen kommentar til 80’ernes og 90’ernes overdrevne forbrugerkultur, som vi fortsat fastholder i 2020. Den kan forhåbentlig være med til, at man lige tænker over, hvad julen egentlig handler om, og om vi ikke alle trænger til at tro på julemanden.

Jeg tror på Julemanden – gør du?

Fars fede juleferie

Indtil jul vil jeg hver dag komme med en julefilmanbefaling. Jeg er ikke filmanmelder, men jeg elsker julefilm, så listen bliver ukritisk, klichéfyldt og sikkert alt for meget for de fleste.

Chevy Chase i rollen som Clark Griswold – den maniske familiefar, der for alt i verden vil holde “a fun old fashioned family Christmas”.

Glædelig 1. december. Jeg har selvfølgelig været i gang med julerierne i lang tid, men de fleste af jer starter nok for alvor først i dag, og derfor starter jeg også med en klassiker. Fars fede juleferie (orig. National Lampoon’s Christmas Vacation) er den tredje film i rækken om familien Griswold, der nok i virkeligheden burde blive hjemme fra ferie. Det går ALTID galt.

Clark Griswolds intentioner er gode, men hans entusiasme er ikke altid at finde hos familien, der tæller Ellen og børnene Audrey og Rusty. Det bliver til mange mindeværdige situationer i juleudgaven af deres eskapader. Chevy Chase er fabelagtig i hovedrollen som den maniske familiefar, der ikke helmer, før han får den jul, han vil have, om så det betyder, at han skal grave juletræet op med rod eller bruge dagevis på udendørslys.

Når man ser filmen, synes jeg, at man skal huske at lægge mærke til naboerne Margo og Todd. De to 80’er-yuppier er simpelthen så fantastisk overkarikerede og er i høj grad med til at bidrage til morskaben. Fætter Eddie dukker også uventet op og bidrager ikke just til, at juleplanerne kører som planlagt.

Derudover skal man lægge mærke til de mange gode replikker. Her er et lille udpluk.

“Shitter’s full!”

Cousin Eddie

“Well, I don’t know what to say except it’s Christmas and we’re all in misery”

Ellen Griswold

“I’m sorry, this is our family’s first kidnapping.”

Ellen Griswold

“Surprised Eddie? If I woke up tomorrow with my head sewn to the carpet, I wouldn’t be more surprised than I am right now.”

Clark Griswold

Det vigtigste har jeg gemt til sidst. Jeg vil vove den påstand, at det er UMULIGT at se filmen uden at sidde og søbe i en god eggnog, som vel nok er amerikanernes yndlings juledrik. Amerikanerne køber den færdiglavet på karton og blander nok lidt mere alkohol i, men her kommer en rigtig god opskrift.

Jamie Oliver’s Eggnog

Vigtigt! Skal forberedes en dag før, så den kan køle ordentlig af. Og der skal bruges rigtig mælk. Det er jul.

7dlsødmælk
1/4lfløde
3stk.kanelstænger
1stk.vaniljestang
1tsk.revet muskatnød
5stk.pasteuriserede æggeblommer
5stk.pasteuriserede æggehvider
130gsukker
175mlmørk rom

Flæk vaniljestangen og skrab frøene ud.

Bland sødmælk, fløde, kanel, muskatnød og vaniljestang og -frø i en sauterpande. Bring det i kog.

Når det koger, tag det af og lad det trække. Rør lidt i det, så der ikke kommer alt for meget skind på.

Pisk æggeblommer og sukker grundigt.

Pisk langsomt blandingen i æggene.

Tilsæt rom og rør rundt.

Sæt det på køl natten over eller op til 3 dage.

Inden servering piskes æggehvider og vendes i blandingen.

Top med frisk muskatnød og server i et par gode elg-glas, så du er rigtig klar til filmen.

Julekalender 2020: Julefilm

Nu har det stået stille på bloggen siden sidste år, men det vil jeg lave om på. Denne års julekalender handler om JULEFILM! Så bliver det da ikke hyggeligere.

I samme stil som sidste år vil der hver dag fra 1-24. december udkomme et indlæg, hvor jeg vil anbefale en julefilm. Det har været lidt svært at vælge, hvilke film, der skulle på listen – eller rettere var det svært at vælge fra. Der er jo så mange gode.

Jeg kan allerede nu afsløre, at vi starter med et par klassikere. Som i KLAS-SIK-KERE.

Håber du vil nyde julekalenderen.

Udgivet
Kategoriseret som Jul, Julefilm