Jul med DR PigeKoret

Indtil jul vil jeg hver dag komme med en julealbumsanbefaling. Jeg er ikke musikanmelder, men jeg elsker julemusik, så listen bliver ukritisk, klichéfyldt og sikkert alt for meget for de fleste.

Intet øje er tørt og det bliver næppe mere højtideligt, når DR PigeKoret synger for. De fleste ser nok med, når vi lidt over midnat nytårsaften får vores to nationalsange ud i stuerne.

DR PigeKoret kan bare et eller andet. Der er nogle rigtig flotte arrangementer imellem, og de tager kærligt vare på nogle af mine yndlingssalmer. “Julen har bragt velsignet bud”, “Det kimer nu til julefest”, “Barn Jesus i en krybbe lå”, “Dejlig er jorden” og “En rose så jeg skyde”.

Det er bare dejligt at lytte til, og det er meget passende at sætte på her 3. søndag i advent.

Findes også på Apple Music.


Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.