Indtil jul vil jeg hver dag komme med en julefilmanbefaling. Jeg er ikke filmanmelder, men jeg elsker julefilm, så listen bliver ukritisk, klichéfyldt og sikkert alt for meget for de fleste.
Filmen handler om musikeren Jack Frost, der lever af at spille coversange og egne kompositioner og håber på at kunne tegne en pladekontrakt. Hans søn, Charlie, spiller ishockey, men faren har det med at misse kampene, fordi der lige er en mulighed for at indspille eller spille en koncert.
Jack Frost kan dog godt se, at det ikke holder i længden, og inviterer derfor familien på weekendtur i bjergene. Undervejs bliver han dog tilbudt en koncert, der muligvis kan ændre hans karriere. Han tager afsted, men fortryder da han er ankommet, og låner en bandkammerats bil. På vej tilbage til bjerghytten kører han i et uvejr og kan ikke navigere, hvilket får bilen til at forulykke, og Jack omkommer.
Året efter er Charlie stadig i sorg over tabet af sin far, og det har fået ham til at isolere sig fra sine venner. En aften bygger han en snemand og spiller på sin fars mundharmonika, der viser sig at være magisk, for næste morgen er snemanden levende. Det er Jack Frost, der er kommet tilbage som snemanden for at indhente forsømt tid med sin søn og samtidig lære ham om de vigtige ting i livet.
Jack Frost er en hjertevarm film om de nære ting, og at man måske en gang imellem skal sige nej til umiddelbart vigtige ting for at være sammen med sin familie. I stedet for at ræse rundt til alle mulige julefrokoster skulle man måske bare holde en stille, rolig og dejlig jul derhjemme.
Leave a Reply