She & Him – A Very She & Him Christmas

Indtil jul vil jeg hver dag komme med en julealbumsanbefaling. Jeg er ikke musikanmelder, men jeg elsker julemusik, så listen bliver ukritisk, klichéfyldt og sikkert alt for meget for de fleste.

Bag dagens låge finder vi She & Him og albummet A Very She & Him Christmas. She & Him består af Zooey Deschanel og M. Ward. Zooey Deschanel kender du måske fra serien New Girl, eller måske fra filmen Elf, hvor hun spiller butiksassistenten Jovie, der render i nissen Buddy, spillet af Will Ferrell. God film. Masser af julestemning.

Nå, men tilbage til musikken. Albummet består af ene covernumre, der bliver pakket ind i She & Hims særegne stil. Deschanel og Ward klæder hinanden ret godt, og der er masser af rumklang og skrammel. Lækkert.

På pladen finder du f.eks. “Rockin’ Around the Christmas Tree”, “The Christmas Song”, “Sleigh Ride” og nyere klassikere af Brian Wilson som “Christmas Day” og “Little Saint Nick”. Især sidstnævnte kan bringe julestemningen helt til tops.

Tag et lyt – mon ikke også du kommer lidt mere i julestemning.

Findes også på Apple Music.


Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.