The Beach Boys’ Christmas Album

Indtil jul vil jeg hver dag komme med en julealbumsanbefaling. Jeg er ikke musikanmelder, men jeg elsker julemusik, så listen bliver ukritisk, klichéfyldt og sikkert alt for meget for de fleste.

Vi skal have lidt mere surf på listen. Denne gang er det The Beach Boys’ Christmas Album fra 1964. På pladen gemmer der sig et par af mine julefavoritter: “Little Saint Nick” og “I’ll Be Home For Christmas”. Forrygende julenumre med masser af stemning og flotte harmonier.

Der er bare et eller andet ved Beach Boys og deres måde at arrangere stemmer på, der kan bringe den gode stemning frem. Derudover er der en god afveksling på pladen af både stille “sjælere” og mere gang i den. “Blue Christmas” og “White Christmas” hører til i den stille ende, mens “Little Saint Nick” og “Santa Claus Is Comin’ To Town” hører til i den modsatte ende.

Tag et lyt (hvis du lytter på Apple Music, kan du oven i købet lytte i mono – det er sådan det skal være med denne plade). Det er kræs for øregangene.

Findes også på Apple Music.


Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.