Choir of King’s College, Cambridge – Christmas at King’s

Indtil jul vil jeg hver dag komme med en julealbumsanbefaling. Jeg er ikke musikanmelder, men jeg elsker julemusik, så listen bliver ukritisk, klichéfyldt og sikkert alt for meget for de fleste.

I dag er det Hr. Mortensens 874 års fødselsdag. Nu har jeg jo anbefalet Nissebanden i Grønland (det kunne ikke vente), så jeg vil i stedet rette opmærksomheden et andet sted hen. Der er ikke nogen tvivl om, at Hr. Mortensens mor er noget særligt (“Som mor altid sagde …”). Derfor vil jeg også anbefale noget i dag, som min mor ville sætte stor pris på.

Når min mor har musik kørende, er det som regel fra radioen. Hun kan godt lide meget forskelligt, men sætter det sjældent på. Det er min far, der står for det. Når det bliver jul, så har min mor dog nogle helt særlige ønsker. Det skal være kormusik fra England – og gerne i stride strømme.

På dette album finder du mange klassikere, og så vidt jeg ved, så er Choir of King’s College, Cambridge nogle af de bedste til i deres kategori. Det er hyggeligt og man kommer i julestemning, for selvom man ikke kender teksten, så er mange jo oversat til dansk for et par hundrede år siden, så der er en vis genklang i de fleste sange.

Så til min mor og andre der bare gerne vil saliggøres af lidt engelsk kormusik, så tag og lyt.

Findes også på Apple Music.


Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.