Categories
Julemusik

Bing Crosby – White Christmas

Indtil jul vil jeg hver dag komme med en julealbumsanbefaling. Jeg er ikke musikanmelder, men jeg elsker julemusik, så listen bliver ukritisk, klichéfyldt og sikkert alt for meget for de fleste.

Jeg tror, de fleste har det sådan, at det ikke kan blive jul uden Bing Crosby. White Christmas er måske det mest elskede julenummer nogensinde – og med rette. Man får virkelig lyst til at smække benene op foran den pejs, man ikke har, skænke en kop varm glögg og nyde julefreden.

Jeg vil dog lige bruge dagens indlæg på, at slå et slag for hele pladen. Bing Crosbys bløde crooner-stemme passer nemlig godt til andre klassikere som Silent Night, Adeste Fidelse, Jingle Bells og Silver Bells.

Mele Kalikimaka er et andet fantastisk nummer. Jeg kender nummeret fra Fars fede juleferie, men i USA er den generelt mere kendt end på vores hjemlige kyster, da den handler om jul på Hawaii.

Jeg savner et enkelt nummer på pladen: Happy Holidays. Den må du selv finde på streamingtjenesterne – det er også et hyggeligt nummer.

Findes også på Apple Music.

Categories
Julemusik

Brian Wilson – What I Really Want For Christmas

Indtil jul vil jeg hver dag komme med en julealbumsanbefaling. Jeg er ikke musikanmelder, men jeg elsker julemusik, så listen bliver ukritisk, klichéfyldt og sikkert alt for meget for de fleste.

Her skal vi have fat i en genganger. Eller det er jo så et soloalbum, men Brian Wilson står også bag de fleste af numrene på Beach Boys’ juleplade. Nogle af sangene går igen i en opdateret udgave, og ellers tager Wilson også fat i nogle af de store klassikere.

Et dejligt genlyd med bl.a. Little Saint Nick og så synes jeg også, at især Deck the Halls og We Wish You A Merry Christmas er blevet nyfortolket på en god måde.

Findes også på Apple Music.

Categories
Julemusik

Fra Danske Hjerter

Indtil jul vil jeg hver dag komme med en julealbumsanbefaling. Jeg er ikke musikanmelder, men jeg elsker julemusik, så listen bliver ukritisk, klichéfyldt og sikkert alt for meget for de fleste.

“Fra Danske Hjerter” er et af de utallige opsamlingsalbums, der er lavet med julemusik. Det bliver heller ikke den sidste her på siden.

Grunden til, at jeg fremhæver netop denne, er at der er mange fine versioner af juleklassikere, fortolket af nogle af de største navne i dansk musik. “All I Want For Christmas” fremført af Figurines lyder virkelig som deres egen sang med Christian Hjelms særprægede stemme i front. “Merry X-Mas Everybody” bliver leveret stilsikkert og med nordjysk vildskab af The Blue Van. Fallulah har en dejlig sprød klang på “Carol of the Bells” og sådan kunne jeg blive ved.

Hvis man gerne vil høre nogle af klassikerne, men godt lige kunne trænge til at de blev fornyet, så er denne plade noget for dig.

Findes også på Apple Music.

Categories
Julemusik

De Nattergale – Songs From The Julekalender

Indtil jul vil jeg hver dag komme med en julealbumsanbefaling. Jeg er ikke musikanmelder, men jeg elsker julemusik, så listen bliver ukritisk, klichéfyldt og sikkert alt for meget for de fleste.

Som vestjyde (fra området mellem Grindsted og Varde – ligesom 2/3 af De Nattergale) så har The Julekalender selvfølgelig også en særlig plads i mit julehjerte. The Julekalender er den mest genudsendte julekalender og vel nok det mest genudsendte TV-program i historien. Der er mange grunde til, at den er blevet populær, og én af disse grunde er musikken.

Tænk bare på klassikere som “The Støvle Dance” og “It’s Hard To Be A Nissemand”. Der er dog også andre juveler på pladen. Nisserne synger f.eks. “Thousand of Vendings” (“the first one who gets to the mill is him who first get painted”) og “Snit a Little Bittle” (“my son you must love me not to end up in a grillbar in the middle of nowhere and cook pomfritter because best of all to be it is to be a snitter”) – fabelagtigt.

Jeg vil dog også slå et slag for et par sange, som man ikke umiddelbart tænker mere over i selve julekalenderen, fordi de kun kører i kort tid på Olufs radio. Det er “De kære minder”, der er en ægte dansktop-fløde-sang og “Rosita og Carlo”, der er en hyldest til Johnny Madsen.

Findes også på Apple Music.

Categories
Julemusik

Anne Linnet – Linnet’s jul

Indtil jul vil jeg hver dag komme med en julealbumsanbefaling. Jeg er ikke musikanmelder, men jeg elsker julemusik, så listen bliver ukritisk, klichéfyldt og sikkert alt for meget for de fleste.

Anne Linnet er vel nok én af vores største sangskrivere nogensinde. Hun har leveret utallige hits og sange til mange danskeres livssoundtrack. Det er heller ikke fremmed for hende, at lave julesange. Behøver jeg sige “Lille Messias”?

På denne juleplade har hun dog gravet i et par arkiver og skrevet lidt nyt, så hun har fået samlet en plade, der kommer rundt om alle stemninger i julen og passer til de fleste familier. Mine favoritter er sangene “Hvid jul”, “Nu er det jul” og “Vinternat”. Specielt sidstnævnte er så smuk, at det kan fremkalde en lille tåre.

Findes også på Apple Music.

Categories
Julemusik

The Beach Boys’ Christmas Album

Indtil jul vil jeg hver dag komme med en julealbumsanbefaling. Jeg er ikke musikanmelder, men jeg elsker julemusik, så listen bliver ukritisk, klichéfyldt og sikkert alt for meget for de fleste.

Vi skal have lidt mere surf på listen. Denne gang er det The Beach Boys’ Christmas Album fra 1964. På pladen gemmer der sig et par af mine julefavoritter: “Little Saint Nick” og “I’ll Be Home For Christmas”. Forrygende julenumre med masser af stemning og flotte harmonier.

Der er bare et eller andet ved Beach Boys og deres måde at arrangere stemmer på, der kan bringe den gode stemning frem. Derudover er der en god afveksling på pladen af både stille “sjælere” og mere gang i den. “Blue Christmas” og “White Christmas” hører til i den stille ende, mens “Little Saint Nick” og “Santa Claus Is Comin’ To Town” hører til i den modsatte ende.

Tag et lyt (hvis du lytter på Apple Music, kan du oven i købet lytte i mono – det er sådan det skal være med denne plade). Det er kræs for øregangene.

Findes også på Apple Music.

Categories
Julemusik

Nissebanden i Grønland

Indtil jul vil jeg hver dag komme med en julealbumsanbefaling. Jeg er ikke musikanmelder, men jeg elsker julemusik, så listen bliver ukritisk, klichéfyldt og sikkert alt for meget for de fleste.

Gårsdagens blogindlæg blev forstyrret lidt, da der var en lille pige, der meldte sin ankomst 17 dage før tid. Alle har det godt, men vi skal jo videre med julekalenderen.

Nissebanden er en fuldstændig legendarisk julekalender, der tåler minimum ét gensyn om året. Min ældste datter, Marie på 2 år, er helt vild med især musikken. Det kører bogstavelig talt på repeat og har gjort det den sidste måned. Jeg klager dog ikke, for jeg er også helt vild med Nissebanden.

Historien om nisserne i Grønland er god og langtidsholdbar, og det er sangene også. Man kan altid indvende, at produktionen er lidt 80’er agtig, men de, der kender mig, vil nok mene, at det passer meget godt til mig.

Tag bare og lyt til sange som “Vi er Nissebanden”, “Det er risengrød”, “Legetøjsmaskinesang” og introsangen “Nu er det jul”. Læg dertil et par meget flotte instrumentale numre, som “Isbjerge”, “Nordlys” og “Polarnat”

Findes også på Apple Music.

Categories
Julemusik

The Ventures’ Christmas Album

Indtil jul vil jeg hver dag komme med en julealbumsanbefaling. Jeg er ikke musikanmelder, men jeg elsker julemusik, så listen bliver ukritisk, klichéfyldt og sikkert alt for meget for de fleste.

Nu skal vi have lidt instrumental julemusik. The Ventures er et amerikansk band, der opstod i 1958 og var med til at gøre den elektriske guitar populær.

I 1968 udgav de deres juleplade, hvor de kombinerer deres surf-agtige guitarriffs med kendte julesange. Et godt eksempel er sangen “Jingle Bells”, der starter med et fedt surfriff, hvorefter melodien kommer ind over, mens riffet kører videre.

Det er klassiske julesange tilsat rock ‘n’ roll, surf, guitar og masser af rumklang. What’s not to like?

Findes også på Apple Music.

Categories
Julemusik

Jul på slottet

Indtil jul vil jeg hver dag komme med en julealbumsanbefaling. Jeg er ikke musikanmelder, men jeg elsker julemusik, så listen bliver ukritisk, klichéfyldt og sikkert alt for meget for de fleste.

I dag er min anbefaling at lytte til lidt julekalendermusik. Og ja, vi skal tilbage til de gode gamle dage, inden verden gik af lave. Vi skal nemlig forbi én af mine favoritter: Jul på slottet. Der er mange grunde til at holde af Jul på slottet. Bare antallet af replikker, der har sneget sig ind i min families dagligdagssprog, siger lidt.

Men især musikken kan noget helt bestemt. Det er så fedt med musik, der passer SÅ godt til hele kalenderen, handlingen, stedet. Bodil Heister har komponeret musikken, og hun formår virkelig at sætte stemninger sammen med DRs Radiounderholdningsorkester.

Der er mange gode sange. December-sang er en udødelig klassiker og synes meget i skoler. Drillesang, Bagesang og Nisse-Hopsa kan virkelig bringe mig tilbage til barndommen.

Min favorit er dog Julesang. Den synger vi altid rundt om juletræet og den siger bare så dejlig meget om min jul.

Findes også på Apple Music.

Categories
Julemusik

She & Him – A Very She & Him Christmas

Indtil jul vil jeg hver dag komme med en julealbumsanbefaling. Jeg er ikke musikanmelder, men jeg elsker julemusik, så listen bliver ukritisk, klichéfyldt og sikkert alt for meget for de fleste.

Bag dagens låge finder vi She & Him og albummet A Very She & Him Christmas. She & Him består af Zooey Deschanel og M. Ward. Zooey Deschanel kender du måske fra serien New Girl, eller måske fra filmen Elf, hvor hun spiller butiksassistenten Jovie, der render i nissen Buddy, spillet af Will Ferrell. God film. Masser af julestemning.

Nå, men tilbage til musikken. Albummet består af ene covernumre, der bliver pakket ind i She & Hims særegne stil. Deschanel og Ward klæder hinanden ret godt, og der er masser af rumklang og skrammel. Lækkert.

På pladen finder du f.eks. “Rockin’ Around the Christmas Tree”, “The Christmas Song”, “Sleigh Ride” og nyere klassikere af Brian Wilson som “Christmas Day” og “Little Saint Nick”. Især sidstnævnte kan bringe julestemningen helt til tops.

Tag et lyt – mon ikke også du kommer lidt mere i julestemning.

Findes også på Apple Music.